Retrobølgen ruller

Der er, som man siger, kommet liv i de gamle klude. Hedenstedkoret husker jeg fra min ungdom, hvor mine jævnaldrende ved utallige anledninger sang og spillede for os og med os.

Vi, som tænkte, at strengekorets tid definitivt var ovre, tog fejl. Heldigvis. Nu er der igen gang i de gamle instrumenter og røsterne er smurt og klar til nye ture med de gode, gamle Jesus-sange. For der synges på dansk om Jesus. Ingen kan være i tvivl om, at det er Hedenstedkorets mission.

Men det er nu ikke alt, der er som før. En ny generation har sneget sig ind i rækkerne og det er skønt både at se og høre.

Har Hedenstedkoret brug for en anbefaling, så skal jeg gerne give en sådan!

Jens Olesen, tidligere generalsekretær i Indre Mission